
1/12/2013 Vi er i fuld gang med planlægningen af vores rejse... Vi skal til Vietnam, da vi tror, det er en god kombinationen af kultur, natur og badeferie :-) Alle vi kender, som har besøgt Vietnam er vældig begejstrede - det er også en god motivation. Flybilletterne er købt, de fleste hoteller booket, og vi taler rigtig meget om rejsen... Mangler lige at få styr på visummet, det ansøger man igennem den vietnamesiske ambassade og det er lettest til besøg af max en måned som vores er. Ekspeditionstiden er vist en uges tid... Så er visummet på plads, til orientering kan jeg informere at det koster 550kr pr visum (også for børn). Første tur til ambassaden fik jeg ikke noget ud af, da der var tekniske problemer med printeren... Men nu er de i hus :-) Vaccinationerne har vi også styr på. Da vi ikke rejser i malariaområde, skal vi ikke tage noget imod det. Og vi kommer ikke ud i de mest udsatte områder, så anbefalingen er difteri, Hepatitis A og stivkrampe. Tjeck!
