På langtur med Moe-Moe’s søn og hans ven – vi skal køre 5-6 timer til byen Pyin Oo Lwin.
Vi var en smule bekymrede, for de to drenge så ikke ud til at være en dag over 18 år, men det viste sig både, at de var først i 20´erne og kørte meget pænt.
Strækningen var ca. 250km men der var naturlige forhindringer på vejen, så det tog 5½ t.
Hotel Maymyo, det var et spøjst hotel. Man skulle næsten tro at hotellet var købt som plastiksamlesæt i Kina og sat op. Til gengæld var personalet utroligt søde og hotel-mutter var ret god til engelsk.
Det lokale marked. 
Den lokale dyrehandel:
På tur til vandfaldet “Anisakan”. Det tog 30 min at gå ned af en jordvej og 1 time at gå op igen. Det var en dejlig tur.
Vandforsyningen til de lokales bambushytter løb langs vejen:
Næsten henne ved bilen gik Hjalte ind i et edderkoppespind og da han kiggede op var der en edderkop så stor som Almas hånd.
Besøg hos en kaffebønne-grossist. Manager Amy fra USA viste os rundt og fortalte om hvordan bønnerne blev indkøbt, forarbejdet og solgt videre til ristning.
Pyin Oo Lwin d.17/12/17
I dag skulle vi videre til Mandalay, men inden skulle vi lige se lidt mere af Pyin Oo Lwin. Alma havde et brændende ønske om tur i en hestevogn – så sådan en tog vi ned til botanisk have.
Ejeren fortalte begejstret om hvordan den oprindelig var bygget af englændere i Indien i 1859 (og det lignede den faktisk også!), der havde hans far købt den og nu var det så ham der havde arvet den. Hestens alder hørte vi ikke noget om, men det er jo nok ikke den samme…
Botanisk have i Pyin Oo Lwin.
Botanisk have havde et par Takin’er. Det er en gede-antilope der lever i Himalaya, Bhutan, Kina og Myanmar.
